Skip to content

 

Samtaler om dannelse

“Dannelse er den udvidede evne til opmærksomhed”, skrev Aron Meïr Goldschmidt. Det er den indre bearbejdelse og tilegnelse til en ejendommelig livsfylde og selvstændig dom, står der i Salmonsens Leksikon fra 1916.

Dannelse er kampen mod den dovne, selvtilfredse og tilpassede masse i os selv. Dannelse er at rejse små vertikaler af kvalitet i et horisontalt pløre af indifferens, nivellering og forbrug, skriver Sophias egen Steen Nepper Larsen i sin bog Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering.

  • Hvordan forholder vi os på et praktisk plan til dannelse?
  • Hvad kan vi gøre for at drage omsorg for tilblivelsen af os som mennesker og borgere?

Bestil Sophia til oplæg, samtale og diskussion om dannelse. Sophia kan stille med én af vores engagerede og vidende medlemmer, der alle beskæftiger sig med dannelse både i teori og praksis. Vi vil komme ud lokalt til et par inspirerende og perspektiverende timer med jordforbindelse og højt til loftet. Samtalernes udformning aftaler vi i dialog med hinanden.

Kontakt: Dorte Brøchner Jessen, dortebjessen@gmail.com, tlf.nr. 24461481

 

Feedback fra tidligere samtaler om dannelse